Vinstokken er udbredt i Europa, Mellemøsten, Østasien og Nordamerika med ca. 70 arter. Det er løvfældende eller stedsegrønne lianer eller buske. Bladene er spredt stillede, hele og mere eller mindre tydeligt håndlappede eller fjerdelte med takket rand. Blomsterne sidder i klaser over for bladhjørnerne. De er uanselige og fåtallige, ofte fordelt på enkønnede individer. Frugterne er bær med flere til mange frø.
Det er utroligt, at den afvekslende og vidunderlige drik vi kalder vin kommer fra den gærede most af en enkelt frugt: druen.
Hver en dråbe vi drikker bygger på det vand (regn eller kunstvanding) som vinstokken har suget op af jorden og med solens hjælp via fotosyntese omdannet til gæringsdygtigt sukker; hertil kommer lidt hjælp fra jordbundens næringsstoffer.
De første to-tre år af sin levetid har vinplanten travlt med at vokse og slå rødder. Mens det kraftige rodnet graver sig dybere ned i jorden, opbygger vinstokken en kraftig veddet stamme, til at bære vægten af fremtidige grene og drueklasser.
Vinstokke som skal bruges til vinproduktion beskæres så vinstokken bruger sin energi på druerne og ikke på at vokse. Hvis vinstokken ikke blev "hæmmet" ville den sprede sig vidt og bredt, og bære få druer. Den breder sig via lange ranker og rodnettet og lave nye skud. Vinplanten kan sprede sig til en halv hektar jord, med roddannelser hvor rankerne rør jordoverfladen. På franske kaldes denne naturlige formering provignage og blev i oldtiden brugt til etablering af nye vinmarker. Druer nær jorden ville ofte rådne eller blive angrebet af mu. For at modvirke dette indsatte man afstiver og grene til at løfte rankerne og druer væk og op fra jorden. I starten indsatte man små afstiver til hver klase, senere fandt romerne ud af at plante elmetræer til dette specielle formål.
Moderne vinstokke får naturligvis ikke lov at bruge deres dyrebare energi på at vokse sig store og livsstærke og skyde lange, bladrige grene, uanset hvor meget de prøver det. De bliver typisk beskåret om vinteren til et meget begrænset antal knopper. Vinstokke kan sprede sig med frø som så mange andre planter, men ofte bliver planterne og vinstokkene fra de nye frø ikke som deres forældre, de er i hvert fald ikke identiske. For at omgås dette, bruge man stiklinger fra moderplanten. Druekerne bruges kun når der eksperimenteres med nye krydsninger mellem sorter.
Når man planter en ny vinmark, bliver stiklingerne enten plantet, så de selv slår rod eller man poder dem på en rodstok, dvs en stikling med rod fra en anden art. Dette kunne gøre pga særlige forhold og egenskaber/resistens mod tørke eller orme. Der er streng kontrol af udbredelse af vira så stiklinger tages udelukkende fra sunde vinstokke.
Unge vinstokke kan producere en lidt lettere vin og mindre fin vin men stadig frugtig, og koncentrer man denne kan der stadig opnås en vis kvalitet, men efter tre til seks år stabiliseres planten og den begynder at producere vin med mere smag. Eftersom rodnettet spreder sig bliver vin produktionen mere koncentreret og udbyttet begynder typisk at dale efter 25-30 år eller som det ofte går, den bukker under for sygdom eller går af mode og så bliver den rykket op.
Vin fra ældre vinstokke, indbringer gerne gerne højere priser og kan etikeres derefter, på fransk vieilles vignes (old vine). Nogle vinstokke kan blive over 120 år gamle og er intense i koncentration, interessant nok kan de blive angrebet af sygdomme, som faktisk gør dem endnu mere koncentreret.
Vinstokkens cyklus året igennem.
Udvikling af knopper;
allerede i marts (September sydlige halvkugle) begynder knopper at svulme og det første grønne kommer frem. Dette sker omkring 10 grader.
Blad og slyngtråde;
Efter knopper er kommet frem, falder blade af ca 10 dage efter. Her kan man se de første slyngtråde de er dog sårbare overfor frost som kan komme så sent som midt i maj (november sydlige halvkugle).
Blomstring;Når blomsterknapperne falder af og frugtlegemerne blottes kan de befrugtes med pollen og sætte bær.
Udbyttes størrelse afhænger af bestøvningen, Dårligt vejr i den 10-14 dage lange blomstringsperiode kan medføre coulure* (de små bærs stilke skrumper ind og falder af.)
Veraison;
de knopper der overlever regn og frost bliver i juni (december sydlig halvkugle) afløst af små hårde grønne druer, i sommerens forløb svulmer de op, og i august (dec/jan) gennemgår de veraison** hvor de bliver bløde og rødlige eller gule, Modenings processen begynder og sukkeret ophobes. Veraison ses her i billedet til højre hvor man tydeligt kan se de forskellige farver i druerne.
Fuld modenhed;
Druerne udviser en ensartethed i mørkt skal. Stænglerne og og stilkene begynder at virke vedagtige*** og kernerne må ikke længere virke grønne. Måling af modenhed og især det at afgøre hvad der viser en perfekt modehed er meget i fokus i nyere forskning.
Se også skadyrs og sygdommes indvirkning
----------------------------------------------------------------------------------
*Coulure is a potential viticultural hazard that is the result of metabolic reactions to weather conditions that causes a failure of grapes to develop after flowering. It is triggered by periods of cold, cloudy, rainy weather or very high out-of-season temperatures. Often manifested in the spring. It also occurs in vines that have little sugar content in their tissue. The vines are not pollinated as the grape fails to develop and falls off. Coulure can also cause irregular bunches of grapes which are less compact than normal. These bunches are more sensitive to developing various grape diseases. The yield of a vine with coulure will decrease substantially. Grape varieties with high proclivity to coulure are Grenache, Malbec, Merlot, and Muscat Ottonel. Other causes of coulure may be vineyard conditions and practices, pruning too early or too severely, excessively fertile soils or overuse of fertilizers, and improper selection of rootstocks or clones.
**Véraison is a viticulture (grape-growing) term meaning "the onset of ripening". It is originally French, but has been adopted into English use. The official definition of veraison is "change of color of the grape berries." Veraison represents the transition from berry growth to berry ripening, and many changes in berry development occur at veraison.
***Ved er et stabiliserende materiale, som vedplanter danner. Derfor kaldes processen fra det urteagtige skud til den træagtige gren eller stamme for "forvedning", og planter, som har været igennem processen, kaldes "forveddede"". Veddet består i første omgang af cellulose, men det bliver senere forstærket ved indlejring af bla. hemicellulose. Veddet giver planterne den nødvendige styrke til at bære deres egen vægt og den belastning, der opstår under påvirkning af vind, snetryk og vandoptagelse. På den måde er veddet forudsætningen for, at de høje stauder, (vinstokke), buske og træer har kunnet udnytte sollyset helt uden konkurrence fra andre planter. (kilde wikipedia.)
