Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende
landbrug,
madkunst,
civilisation og
mennesket selv. Vinens historie koncentrerer sig især om området omkring
Middelhavet.
Kemiske undersøgelser af en gammel
persisk krukke tyder på, at
vindyrkning fandt sted for 5500 år siden. Krukken blev fundet under udgravninger i
Zagro-bjergene i det vestlige
Iran og stammer fra den sumeriske
Uruk-civilisation. Det er et samfund fra tiden før
bronzealderen, som handlede med
kobber og værdifulde stene med
Afghanistan
og andre dele af Iran. I bunden og langs et område af væggen på
indersiden har krukken en plet, som tyder på, at der har været lagret
væske i den. Pletten indeholdt garvesyre og vinsyre. Krukken har også en
lille åbning direkte oven for pletten, – noget som var almindeligt
anvendt for at forhindre, at den skulle revne ved eftergæring. I
nærheden af krukken blev der også fundet drikkebægre og et stort lerfad,
som kan have været anvendt til at opbevare druer.
Israelske
forskere har fundet forkullede vinranker og druesten, som er dateret
til cirka 3500 år før Kristus. Nærmere undersøgelser af dette fund
viser, at der blev dyrket druer på samme tid som krukken stammer fra.
Således har også
nomadefolk gæret vilde druer og bær til vin. Ved overgangen til
agerbrug har vinplanten sammen med figen og oliven formentlig hørt til de første vilde planter, der blev dyrket. Oprindelsen til ordet '
vin' er ikke helt klar. I første omgang er ordet en afledning af det
latinske vinum, hvilket igen stammer fra det
græske oinos (hvoraf ordet
ønologi også stammer). Længere tilbage kan vi ikke spore ordet. Vi ved dog, at vinens historie begyndte i det østlige
middelhavsområde og
Kaukasus, men også at vinen først for alvor blev dyrket i
faraonernes Ægypten. Først her blev en vinbrugsteknik og
vinifikation udviklet mere nøjagtigt, som skulle vise sig at holde i årtusinder.